21.06.2012

svingdøren - hvad skete der?

Til trods for, at antallet af besøgende ikke længere er på sit højeste, føler jeg alligevel at det er på plads en lille forklaring, undskyldning, udskydning. Svingdøren står imidlertidigt på standby, det er vel ingen overraskelse. Hverken S eller jeg har fundet tiden eller inspirationen til at udfolde os som nyhedsnarcissister og berige andre med gulkorn, i 3g. Sagen er den, at vi faktisk er blevet en af de blogs, jeg aldrig har brudt mig synderligt meget om.. For hvem gider ærlig talt at læse om min dag, mit liv, mit tøj om og om igen? Svingdøren skal være et projekt som både S og jeg kan gå helhjertet ind i, og ikke mindst stå inde for, men bloggen har til vores store ærgelse, ikke haft den plads den fortjente i vores hverdag. Vi har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske i fremtiden når enden af gymnasiet er nået, men vi elsker stadig at skrive og begå os i blogland, så mon ikke Svingdøren kommer til at køre igen efter sommerferien. Vi håber, at i vil genoptage kontakten til Svingdøren, når vi selv gør det samme.

// Line

Ingen kommentarer:

Send en kommentar