når livet gør ondt

Når livet gør ondt gør selv det blødeste silke skade på din krop

Så væmmes du ved din yndlingsret

Dit yndlingsnummer bringer blot mindre frem, der skærer sig ind i hjertet

Din yndlingstrøje får dig til at fryse, dens sammensætning af tråde varmer ikke din hud mere

Dit yndlingssmykke føles som en ubærlig byrde på din krop, du trækkes længere mod den kolde jord

Ordene i din yndlingsbog klumper sammen, render rundt, danner til sidst perfekt sammensatte beskrivelser af de fineste situationer. Du tvinges til at gennemleve det hele

Vandet i din mund, den dampende kaffe, flødeskummet på varme kakao, intet af det vil ned. Der er intet, der vil ned i det mørke af eksende eksistenser.

Dit hår vokser langt, for at klippe i det ville være som at klippet rebet over.

Du ønsker ikke adskillelse, ønsker ikke adspredelse, ønsker det velkendte og det der brinegr velbehag

Selv dine yndlingssko bærer dig ikke længere sikkert hen til dine yndlingssteder.
Yndlingsstederne, der har skiftet form, stemning og karisma, og som er ”kommet videre”, for at blive andres yndlingssteder.

Dine yndlingspersoner kigger indgående på dig, for at lure dig, betage dig, løfte dig.

Du sidder fast, naglet fast, trampet ned i jorden, så langt at du knap kan ses fra overfladen

Hvor holder du fast?

Jeg holder ikke fast. Jeg holdes fast.

Af minder, af smerte, af følelser, af forbudte tanker om snart glemt glæde, af fortid, af smerte.

For når livet gør ondt holder det os fast. Måske holder smerten os fast, så vi ikke giver slip.

Giver op.

For det er vel det, man har mest lyst til.

Når livet gør rigtigt ondt.