Jeg har altid holdt af dette specielle sted. På netop dette sted kan jeg alt og intet kan røre mig. Følelsen af ikke at være et sted med derimod imellem steder giver en stemning af frihed. Friheden til at tænke vilde tanker, sende smil uden bagtanker, ønske det måske umulige og bare være til. Vandet, der strækker sig på begge side i al uendelighed, suger mig væk, og jeg ønsker blot at blive her. Men selvom tiden i dette øjeblik står stille, bevæger jeg mig med al hast videre.
Videre mod Sjælland, hjemlighed og en sær form for tomhed. Bag mig forsvinder i små ryk Vejle, elskede efterskolevenner, en unik forståelse og farverige drinks. Hvis jeg kunne, stod jeg af toget netop her - midt på Storebæltsbroen - og nød det at leve. Ganske enkelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar