et snert

Jeg indser nu, at jeg igennem det sidste tid har skrevet en hel del tankefnuller og sætningsrod krydret med et godt drys melankoli. Det hele har da heller ikke altid været lige nemt, nærmere et miskmask af tanker og generel forvirring og det er det vel stadig. For har man ikke lidt den tendens til, at når det hele bliver lidt for rodet, så forsøger vi at pakke det væk og glemme det, så vi ikke behøver tage stilling til det? Men mon ikke det hele nok skal gå, hvis man bare en gang imellem tør se den indviklede knude lidt i øjnene og forsøge at finde den løse ende.. Mon ikke verden i dette øjeblik er ved at vise en snert af lys for enden (7-9-13!!) Hvis ikke, så har vi jo klaret den indtil nu. Men jeg er dog ved godt mod, takket være en del rare snakke meget inspirerende og lyttende mennesker. Det kan i hvert fald ikke blive liggende på hylden længe endnu, der skal være plads til nye ting og indtryk.

Indtil da er jeg bare til  - ligesom Jonathan Johansson i hans fængende nummer "Stockholm", der i dén grad har været til i mine øre igennem den sidste uge!