shake.

Det er som om, tiden står stille. At den er stoppet. Holder pause netop her. Midt i mellemtiden med regnen piskende. Jeg er desværre gået i stå sammen med tiden. Jeg burde holde pause. Men siden alt andet omkring - bortset fra min tid - fortsætter for fuld drøn, så hægter jeg mig på. Tager fat i kraven på min stribede striktrøje og sætter mig ned. Nede kan ingen ramme mig - end ikke tiden. Og så alligevel. Det er nemmere at træde på én, der i forvejen ligger ned.

O, none, unless this miracle have might,

That in black ink my love may still shine bright.

Billede taget af søde Katrine - se hendes flotte fotoblog her!