Tro det eller ej - i 2006 udnævnte TIMES "you", dig og mig, men nok mest dig selv, til at være Person Of the Year. For det første, er det virkelig skarpt spottet og drejet af Times men for det andet er det stadig sandt. Det ville også i år være relevant at tildele "you" den måske eftertragtede titel. Men er det noget, vi bør være stolt af? At vi kontrollerer verden i så høj grad, at vi mere styrer den end at leve side om side med den. Er det ikke i bund og grund gået hen og blevet et noget ujævnt forhold vi har til hinanden? hvorfor interesserer min egen person mig mere end andre personer? Og hvorfor er misundelse, jalousi og sågar ønsket om at være den bedste til alt gået hen og blevet normalt?
èn af strømningerne hedder nyhedsnarcissime - hvilket jeg som blogger er. Er jeg stolt af det? Næ. Hvorfor har jeg et behov for at dele mit liv, mine tanker og private elementer i mit liv med hele verden. Hvorfor kan jeg ikke bare holde det for mig selv? Og det kan jeg vel også godt. Og det kunne alle de andre blogger vel egentlig også. Men gør de det, eller gør jeg? Næ. Vi kan ikke lade være. Ligesom alle de andre ude i cyperspace og den virkelige verden, der har et behov.Det værste er dog, at vi må dele al pladsen med alle de andre. Hvorfor kunne jorden ikke dreje rundt om mig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar