17.12.2011

et skab til

Her den anden dag spurgte jeg min ven P, der bor på kollegie, hvorvidt han havde en fryser eller ej. Til det svarer P, skarp som han er,: "Ja, i mit køleskab har jeg et skab, hvor der er vinter i".
Først kunne jeg ikke lade være med at grine - sådan godt og grundigt le - af hans virkelig uintelligente og dog kreative svar. Senere kom jeg til at tænke over, at jeg da virkelig gerne ville eje et ligende skab. Nok ikke lige med vinter men fx med Roskilde Festival, koncertoplevelser eller adrenalin-kicks. Nogle gange kan det virke så uoverskueligt, at man skal lede længe efter vilde oplevelser, når det jo som oftest er midt i decembermørket, at man har lyst til at stå til en hæsblæsende, energisk og medrivende koncert. Jeg tror endda, jeg ville sætte mere pris på en sådan oplevelse end når man virkelig står i den. Det er vel også derfor min ven M om et par dage tager til Vietnam og nyder livet. Ja hvorfor ikke? Jeg kan vel sagtens selv bygge mig et skab, et fælles-skab, et ven-skab eller et skab af minder og gode oplevelse. Hvor svært kan det være? Man er vel datter af en snedker.

Fra denne tegner http://www.pigenudenordforraad.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar