Jeg elsker kulde, frisk luft, skyfrie frostnætter og et snedækket landsskab. Det er noget af det bedste, jeg ved. Men vejret nu trækker mit humør flere etager ned, det sortner for mine øjne og jeg længes væk. End ikke kulden kan trænge ind og løsne op for nogle af de trætte trækninger.
Jeg lukker øjnene og ser heldigvis dette..
Og så skal man vist også tilbage til de små fætre her..
Tænk engang hvor livet går!
Alle billeder er taget af Simon T. En kær ven af hjertet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar