Operaen - intet mindre

I mandags gik vi igennem en stor, massiv svingdør for at komme ind i det overdådige operahus. Inden da havde vi i bussen overværet en demonstration af Scientology. De demonstrerede imod det, vi skulle ind og opleve; Psykiatrifondens gallashow i anledningen af verdens Mentale Sundhedsdag. Først opdagede vi slet ikke, at det var en demonstration, vi tænke bare "ej hvor er det her gennemført" (flot piger..) Men så fik man også set det med.
Egentlig var vi der slet ikke for Psykiatriens skyld, vi havde fået gratis billetter til showet, og så det som en fremragende mulighed for at se M.M.Møllers donation. - og så selvfølgelig også de kunstnere, der skulle optræde. L var helt oppe i det røde felt over at skulle se Jørgen Leth, mens jeg dog så mest frem til fine Agnes Obel. Men hold da helt op, det var et vildt show med alt fra moderne dans, barokmusik, Krysters Kartel, spoken words osv. Og så selvfølgelig Rasmus Seebach, der helt upassende troede, at han skabte en fest i Operaen med hans halvakkustiske version af "lidt i fem".. Sad og krummede tæer al den tid han var på!
At vi så sad lige bag Mary (HKH - som man jo endelig ikke må glemme, og forband den, der rejser sig før hende..) og at Jørgen Leth kom og satte sig ved siden af Line, gør jo kun aftenen til en større succes.
Og så var det i god sags tjeneste ;)

- Så festlig og underholdende en trist og regnvåd mandag blev gjort den anden dag, så trist og kedelig er denne onsdag, hvor jeg sidder fastklemt mellem musikaflevering og NG-rapport. Længe leve gymnasietiden :)

Os i Operaen med udsigt over Holmen