svingdøren - hvad skete der?

Til trods for, at antallet af besøgende ikke længere er på sit højeste, føler jeg alligevel at det er på plads en lille forklaring, undskyldning, udskydning. Svingdøren står imidlertidigt på standby, det er vel ingen overraskelse. Hverken S eller jeg har fundet tiden eller inspirationen til at udfolde os som nyhedsnarcissister og berige andre med gulkorn, i 3g. Sagen er den, at vi faktisk er blevet en af de blogs, jeg aldrig har brudt mig synderligt meget om.. For hvem gider ærlig talt at læse om min dag, mit liv, mit tøj om og om igen? Svingdøren skal være et projekt som både S og jeg kan gå helhjertet ind i, og ikke mindst stå inde for, men bloggen har til vores store ærgelse, ikke haft den plads den fortjente i vores hverdag. Vi har endnu ikke besluttet, hvad der skal ske i fremtiden når enden af gymnasiet er nået, men vi elsker stadig at skrive og begå os i blogland, så mon ikke Svingdøren kommer til at køre igen efter sommerferien. Vi håber, at i vil genoptage kontakten til Svingdøren, når vi selv gør det samme.

// Line

når livet gør ondt

Når livet gør ondt gør selv det blødeste silke skade på din krop

Så væmmes du ved din yndlingsret

Dit yndlingsnummer bringer blot mindre frem, der skærer sig ind i hjertet

Din yndlingstrøje får dig til at fryse, dens sammensætning af tråde varmer ikke din hud mere

Dit yndlingssmykke føles som en ubærlig byrde på din krop, du trækkes længere mod den kolde jord

Ordene i din yndlingsbog klumper sammen, render rundt, danner til sidst perfekt sammensatte beskrivelser af de fineste situationer. Du tvinges til at gennemleve det hele

Vandet i din mund, den dampende kaffe, flødeskummet på varme kakao, intet af det vil ned. Der er intet, der vil ned i det mørke af eksende eksistenser.

Dit hår vokser langt, for at klippe i det ville være som at klippet rebet over.

Du ønsker ikke adskillelse, ønsker ikke adspredelse, ønsker det velkendte og det der brinegr velbehag

Selv dine yndlingssko bærer dig ikke længere sikkert hen til dine yndlingssteder.
Yndlingsstederne, der har skiftet form, stemning og karisma, og som er ”kommet videre”, for at blive andres yndlingssteder.

Dine yndlingspersoner kigger indgående på dig, for at lure dig, betage dig, løfte dig.

Du sidder fast, naglet fast, trampet ned i jorden, så langt at du knap kan ses fra overfladen

Hvor holder du fast?

Jeg holder ikke fast. Jeg holdes fast.

Af minder, af smerte, af følelser, af forbudte tanker om snart glemt glæde, af fortid, af smerte.

For når livet gør ondt holder det os fast. Måske holder smerten os fast, så vi ikke giver slip.

Giver op.

For det er vel det, man har mest lyst til.

Når livet gør rigtigt ondt.

rundt

"verden er rund og det sted, 

der forekommer  

 at være en afslutning, 

kan vise sig også at være 

en begyndelse.

Måske netop derfor brugte jeg det meste af min ellers elskede søndag på at dekorere runde dagmartærter, til alle dem, der havde glemt morsdag eller bare ville smutte over, hvor det krævede færrest muller/overskud..
Men der kom krymmel og tofarvet glasur på de runde damer, og mon ikke de har gjort mange damer med fuldtidsjob som mødre glade. Så går det nok begge veje - rundt igen - endnu en begyndelse.
Hold fast nu fast, hvor det varmer.

lettelse med forbehold

Endelig. Endelig efter så mange forskellige kig, opdagelser og eftersøgninger. Jeg har fundet den jakke, der skal gøre det ud for den dejlige jakke, jeg fik stjålet i februar. Den ville passe perfekt, være tilpas som sådan en nu skal være og i sig selv være unik. Men så er der lige prisen..
Heldigvis er jeg ikke alene om denne fornemmelse, da andre rare mennesker også har kastet sig over den. Så er der lidt flere til at opmuntre en til købet.
Se mere jakke i flotte farver her!!

i syd

Fest er bedst, når vi selv blander shotsne. Når vi danser til al den musik, vi deler samme inderlige kærlighed og samme rodfæstede minder til. Når vi tager os selv i konstant at smile og mærke roen summe igennem hele kroppen. Når fest bliver til en lang leg, hvor ord flyder som luften imellem os og intet står stille - selvom tiden står ganske stille. Her i vores egen lille tidsbobbel finder øjnene hinanden i et spinkelt forsøg på at genvinde en kontakt, der til alt held kommer helt af sig selv. Når rarhed, unikhed og rigtighed smelter samme, bliver det den bedste aften. Især når hemmeligheder deles over de hjemmelavede shots, i vores egen hjemmelavede verden.

der laves stribevis af dampende kaffe med mælk og til tider også myntete, så det er muligt at holde sig vågen i skæret fra lampen i hjørnet. der læses på livet løs, og ord og sætninger konstrueres, så man måske kan være heldig at komme ud af den truende skriveblokade. karameller og billeder tilsat lyd gør det ud som belønning, men mest af alt belønnes man med kærlighed i form af kys, kram og taletid. imens mindes man den længeventede og yderst behagelige solskinsdag, der gav plads til grin og twisteris. vi holder ud -  lidt endnu.